Landskabsarkitekt når uderum bliver en del af hverdagen

En landskabsarkitekt arbejder med alt det, vi bevæger os i mellem bygningerne: haver, gårdrum, parker, stier, legepladser, boligområder og åbne landskaber. Målet er at skabe uderum, der både er smukke, funktionelle og robuste i forhold til klima og daglig brug.

Kort sagt handler faget om at forme de grønne og blå rammer, der binder by og natur sammen. En dygtig tegnestue tager udgangspunkt i stedet, menneskene og naturen, så nye anlæg føles som en naturlig del af omgivelserne ikke som noget, der er lagt ovenpå.

Når vi taler om landskabsarkitektur i dag, er fokus ikke kun på æstetik. Det handler også om regnvand, biodiversitet, tilgængelighed, tryghed, sundhed og sociale fællesskaber. Et velplanlagt uderum kan få både hverdag og byliv til at fungere bedre næsten uden vi lægger mærke til det.

Hvad laver en landskabsarkitekt i praksis?

En landskabsarkitekt arbejder i krydsfeltet mellem teknik, natur og mennesker. Opgaverne spænder bredt, men kan typisk deles op i nogle hovedtyper.

Boligområder og gårdrum
I boligområder handler arbejdet om at skabe grønne fællesarealer, hvor beboere faktisk har lyst til at opholde sig. Det kan være:

– stier, der gør det nemt at komme rundt til fods og på cykel
– små opholdspladser med bænke, skygge og læ
– legeområder, hvor børn kan udfolde sig frit og trygt
– beplantning, der både er smuk, robust og nem at vedligeholde

Her er balancen mellem privatliv og fællesskab vigtig. En god planlægning kan dæmpe konflikter om støj, parkering og brug af fællesarealer, fordi rummene er tænkt ordentligt igennem fra start.

Byrum, parker og offentlige pladser
I bymidter og parker arbejder man ofte med at styrke byliv og ophold. Spørgsmålet er: Hvad skal mennesker kunne her? Mødes, lege, holde pause, bevæge sig?

En landskabsarkitekt analyserer fx:

– hvordan mennesker bevæger sig gennem byen
– hvor der er sol, skygge, vind og læ
– hvor der er mulighed for træer, vand og grønne flader
– hvor der mangler siddepladser, aktiviteter eller tryg belysning

Resultatet kan være en byplads med træer og siddekanter, et grønt strøg langs en sø eller en opgraderet park, hvor leg, sport og stille ophold kan fungere side om side.

Sundhed, omsorg og bevægelse
Ved hospitaler, plejecentre, skoler og idrætsanlæg har uderummene en særlig rolle. Her kan gennemtænkt landskabsarkitektur:

– gøre det lettere at komme ud for ældre eller sårbare borgere
– skabe rolige sansehaver med dufte, farver og lyde fra naturen
– understøtte rehabilitering gennem trygge gangforløb og små mål i landskabet
– give plads til idræt, løberuter og leg, der motiverer til bevægelse

Her betyder detaljer som belægninger, niveaufri adgang, belysning og tydelig skiltning rigtig meget for oplevelsen af tryghed og tilgængelighed.

Landskab, diger og klimatilpasning
Udenfor byen handler opgaverne ofte om at arbejde med det eksisterende landskab i stedet for at kæmpe imod det. Det kan være:

– stier og opholdsrum i det åbne land
– planlægning omkring søer, ådale og naturområder
– håndtering af regn- og overfladevand i nye boligområder
– diger og terrænregulering, der både beskytter og respekterer naturens strukturer

Her er målet ofte at sikre, at nye anlæg passer ind i de landskabelige linjer og styrker naturindholdet i stedet for at forringe det.

Sådan arbejder en landskabsarkitekt med stedets karakter

Et af de vigtigste principper er at tage konsekvent udgangspunkt i stedet. Hvad kendetegner netop denne by, dette kvarter eller dette landskab? Når vi arbejder med uderum, ser vi typisk på tre hovedspor.

1. Stedets historie og identitet
Et godt projekt bygger videre på det, der allerede er. Det kan være:

– eksisterende beplantning og markante træer
– gamle stiforløb, diger eller terrænforskelle
– lokale materialer som tegl, granit eller bestemte træsorter
– kulturhistoriske spor, som kan gøres synlige i designet

På den måde får området en klar identitet, der kan mærkes, når man færdes der.

2. Hverdagsfunktion og drift
Et flot anlæg er ikke meget værd, hvis det ikke fungerer i hverdagens brug. En fagligt stærk tilgang rummer derfor:

– forståelse for, hvordan arealer skal bruges året rundt
– viden om drift, så løsninger kan vedligeholdes fornuftigt
– robuste materialer, der holder til vind, vejr og slid
– en klar sammenhæng mellem budget, kvalitet og levetid

Driftsvenlighed handler ikke kun om at spare arbejde. Det handler også om at sikre, at anlægget bliver ved med at være indbydende efter 5, 10 eller 20 år.

3. Natur, klima og bæredygtighed
Klimaudfordringer og tab af biodiversitet fylder mere og mere i planlægningen. En landskabsarkitekt kan fx:

– indtænke regnvand som en synlig kvalitet i form af grøfter, regnbede og søer
– vælge beplantning, der gavner insekter, fugle og andre dyr
– skabe skygge og kølighed i tætte byområder med træer og grønne flader
– minimere hårde overflader og fremme grønne og blå strukturer

Når disse hensyn flettes ind i det æstetiske og funktionelle design, opstår uderum, som både er gode at opholde sig i og gavnlige for miljøet.

Hvordan vælger du den rette rådgiver til dit projekt?

Hvis du står med et projekt stort eller lille kan det være svært at vurdere, hvor du skal starte. En praktisk tilgang er at stille tre simple spørgsmål, når du taler med en tegnestue:

1. Har de erfaring med den type projekt, du skal i gang med (fx boligområde, byrum, plejecenter, kirkegård, skole)?
2. Kan de vise eksempler, hvor bygninger og anlæg er tilpasset det eksisterende landskab på en naturlig og bæredygtig måde?
3. Arbejder de både med idé, planlægning og evt. udførelse og drift, så projektet hænger sammen hele vejen?

En rådgiver, der tager udgangspunkt i stedets natur, byens karaktertræk og de mennesker, som skal bruge området, vil typisk skabe mere harmoniske og langtidsholdbare løsninger.

En dansk tegnestue, der netop har fokus på at tilpasse bygninger og anlæg til eksisterende landskab og miljø på en forsvarlig måde, er wad landskabsarkitekter a|s. Her arbejder man med alt fra boligområder og idrætsanlæg til byrum, parker og plejehaver altid med blikket rettet mod stedets natur, æstetik og daglige brug.

Hvis du søger faglig sparring til et konkret projekt, kan det derfor være oplagt at tage kontakt til wadlandskab.dk og høre, hvordan de vil gribe din opgave an.